Technical Sales Manager

Technical Sales Manager med fokus på det internationale marked

Randers Gears A/S er i fuld gang med implementeringen af en ekspansiv vækstplan og søger i den forbindelse en Technical Sales Manager med fokus på eksport. Virksomheden eksporterer i forvejen omkring 75 % af omsætningen til det skandinaviske- og næreuropiske marked.  

Fundamentet er på plads med en række store toneangivende internationale kunder indenfor marine, transport, proces og den generelle maskinindustri, og en vigtig opgave bliver derfor at udvikle en større portefølje indenfor disse segmenter. 

Der er tale om et selvstændigt job med direkte reference til virksomhedens CEO og de primære opgaver vil være:

  ▶ Udvikle allerede bestående samt nye kunder på det internationale marked 
     – herunder specielt DACH og Benelux regionerne
  ▶ Udarbejdelse og beregning af tilbud 
  ▶ Kontraktgennemgang, udarbejdelse og forhandling af samarbejdsaftaler
  ▶ Understøtte og udvikle agenter og øvrige samarbejdspartnere
  ▶ Drive din egen kundeportefølje med fokus på kundetilfredshed og   
    langsigtet samarbejde
  ▶ Implementere virksomhedens nye strategi indenfor digitalisering 
    og grøn omstilling hos dine kunder
  ▶ Deltagelse på og i relevante messer og netværk i ind og udland

Vi forestiller os, at du har relevant erfaring indenfor teknisk salg og KAM på den internationale scene med afsæt i maskinindustrien. En faglig teknisk baggrund er klart at foretrække, da kunderne sætter stor pris på en sælger, der ved hvad der sælges. Som sælger brænder du for værdifokuseret salg med vægt på differentiering og det langsigtede partnerskab. 

Dine evner til at kommunikere matcher kvaliteten af de højpræcisionskomponenter virksomheden fremstiller, ligesom brug af CRM og en veltilrettelagt strategisk tilgang til salgsarbejdet, er en naturlig del af din hverdag. Sprogegenskaber som engelsk og gerne tysk er et absolut must. Du skal kunne trives med at være en central person internt i en virksomhed fyldt med historie og traditioner, men med højt til loftet og store muligheder for personlig udvikling.  

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, så samtaler vil blive afholdt løbende. 

Randers Tandhjulsfabrik A/S har skiftet navn til Randers Gears A/S, som et led i optimeringen af en mere international virksomhedsprofil. Randers Gears er en 100 år gammel virksomhed, der i 2021 påbegyndte et generationsskifte med ny ledelse og implementering af en ekspansiv vækstplan, som også indeholder en plan for den grønne omstilling. Virksomheden er beliggende i Randers SØ, beskæftiger ca. 40 medarbejdere, og er en af Danmarks førende tandhjulsfabrikker. Hovedparten af omsætningen går til eksport, og kundeporteføljen tæller en lang række store industrigiganter indenfor marine-, proces- og industrisektoren.

KONTAKT INFO

 

Stillingsbetegnelse

Technical Sales Manager

Arbejdssted

Haraldsvej 19
8960 Randers SØ

Send ansøgning til

laj@randersgears.com

Kontaktperson

Lau Akstrup Jensen tlf. 4030 2712